Lær at stå stærkere i dig selv og dine relationer gennem sex- og parterapi.

Jeg hedder Marie, og jeg er sexolog og parterapeut. Det vil sige, at jeg er uddannet i at hjælpe dig med udfordringer relateret til seksualitet, køn, dating, krop, relationer, kommunikation og alt derimellem.

Jeg er passioneret omkring at hjælpe dig med at skabe og holde fast i meningsfulde, givende relationer samt lære at stå stærk i dig selv og din seksualitet. Et sundt og sjovt sexliv er et af livets bedste krydderier, og jeg ved, at du kan skabe det sexliv, du drømmer om. Jeg lover at hjælpe dig.

Hvem kan tage kontakt til mig?

Jeg arbejder med dig, der hvor du er.

Om du er single og ved at finde kærligheden til dig selv, single og på jagt efter en kæreste, i et forhold men vil alene i terapi, i et parforhold gennem mange år og kommer med din partner, eller i enhver anden form for relation, så er du velkommen hos mig.

Som seksuelt og sansende menneske kan der opstå mange udfordringer, som det kan give mening af opsøge en sexolog og parterapeut for at arbejde med. Som single kan det handle om selvbillede, at navigere i datingverdenen, at lære sin egen lyst at kende, grænsesætning, seksuel orientering og alt muligt derimellem. I et parforhold kan der ligeledes være temaer relateret til det at skabe et harmonisk samliv: Kommunikationsvanskeligheder (måske har I de samme diskussioner om og om igen?), at gå fra parforhold til forældreskab, forskel i lyst til sex, gamle mønstre der udspiller sig i et nyt forhold, utroskab, udfordringer forbundet med ufrivillig barnløshed og meget andet.

Ræk ud til mig i dag